Akropolis. Athens mest kendte monument er en af de ting i Athen, som alle bør opleve. Akropolis er 156 meter højt, og det går op ad bakke, så hav de rigtige sko på, "brostenene" er meget glatte. Husk også vand, hvis det er varmt.
Indgangen til Akropolis er ved Propylær­trappen, hvor Nike-templet ligger lige bagved. Templet er bygget i marmor i 421 f.Kr.
Det store tempel, Parthenon, blev færdiggjort i 438 f.Kr. Det blev bygget, som Athens skatkammer med Fidias' Athene­statue indeni. Templet er bygget i marmor, og mens Nike-templet er i jonisk stil, er Parthenon i dorisk. Parthenons imponerende dimensioner er 70x30 meter.
Ved siden af Parthenon ligger Erechtheiontemplet, der er bygget på Athens helligste sted. Templet er færdig-gjort 406 f.Kr.
Besøg også det udførlige Akropolismuseum og nyd den fantastiske udsigten over store dele af Athen, samt i godt vejr ud over øerne.
Ved foden af Akropolis' sydside ligger teatrene Herodes Atticus Odeon, med plads til 5.000 tilskuere  og Dionysos-teatret, opført over flere gange i cirka 400 f.Kr. med plads til 17.000 tilskuere. Ved Athens festspil benyttes stadig Herodes Atticus Odeon.

Tilbage til Athen