Strandene  på  Poros  består  af  rullesten  og  sand,  strandene ligger  hovedsagelig  på   øen  Kalavrias  sydside

 

Kanali beach

Her er vi på Kanali stranden, som ligger nærmest Poros by, Lige når du har passeret kanalen, som adskiller de to øer. Hvis du går til højre langs kanalen, kommer du til en strand, der består af sand og småsten, flere steder er der en fin sandbund. Der findes flere taverner på stranden.
 

Askelli

Her er vi på Askellistranden som er en dejlig sandstrand med masser af friskt havvand, på det første billede ses dele af Poros by i baggrunden

 

Bag den langstrakte strand ved Askelli er der flere gode hoteller, i højsæsonen er der mulighed for at dyrke flere former for vandsport i den fjerneste ende af stranden.
Ved alle strandene er der mulighed for at købe forfriskninger af forskellig art. Ved Askelli er der få tavernaer, lidt efter årstiden. På flere af dem fås både europæisk mad og veltillavet græsk mad, lette anretninger eller en is dessert til fornuftige priser. Hvis du bare mangler en flaske vand kan du også købe den her.
Klosterstranden

Klosterstranden er en dejlig lille og rolig strand med sand og lidt sten med masser af friskt havvand. Tag den store grønne bus til klosteret, og gå derfra ned til stranden.

 

På vej ud til Neorien området og Den Russiske Bugt med de forskellige og spændende stranden møder man Matinas Taverna, hvor man altid er velkommen, uanset hvad man ønsker at nyde, eller bare vil stille et spørgsmål.

Matina og hendes personale taler perfekt engelsk, og forstår mange andre sprog, de vil med glæde vejlede på mange måder.

Neorien

Neorien området består af flere små bugter med hver sin lille strand med sand og mere roligt vand, Neorion stranden er en dejlig sandstrand med en god sandbund, og der findes flere taverner og et vandsportscenter

Dette billede er fra Micro Neorien, som er en dejlig lille strand, som det ses kan børnene også hygge sig her. som det ses er der træer helt ned til stranden, så der er også mulighed for at finde skygge, hvis det er det man trænger til. Micro Neorien er også i rimelig afstand fra byen.

Længere ude findes Calypso bay og Love bay, som også er små søde og lækre strande

Den Russiske Bugt

I Den Russiske Bugt er stranden lidt mere stenet, men der er en lang badebro, så man har mulighed for at springe lige ud i vandet.

 

Tag den lille bus hertil, prisen er ca. 1,50 EUR., og den kører næsten helt  ned til stranden, og nyd den flotte udsigt der er her. Den Russiske Bugt er også et af de stæder hvor lyst bådene ynder  at ankre op.
I Den Russiske Bugt er en lille ø, som kaldes Lærerens Ø, her er en lille kirke, blandt grækere er det meget populært at tage hertil, både for at blive gift, og holde barnedåb, kirken er så lille at de fleste må stå uden for kirken.
I Den Russiske Bugt er der et rigt dyreliv, så her er der gode mulighed for at tage snorkel og dykkerbrille i anvendelse, og nyde det rige dyreliv, her ses en søanemone.
Her er en friskfanget musling som lige er åbnet.
På strande hvor der er klipper og større sten er der mulighed for at fange (harpunere) blæksprutter, men i følge loven skal de veje minimum 1 kg. Når den er fanget skal den kastes mod klipperne ca. 100 gange, så den bliver rigtig mør. 
Vagionia

Vagionia Bugten har en lille stranden hvor der er runde sten, og friskt vand ude fra det store hav, her er også mange spændende ting at udforske. I Poseidon Tempelets storhedstid ( 6. årh. f. kr.) var denne bugt naturhavnen, og stedet hvor man gik ned for at bade, dette billede er taget fra Poseidon Tempelet.

Den nemmeste måde at komme til Vagionia på er at tage en taxi, husk at aftale hvornår taxien skal komme igen, men vær opmærksom på at der beregnes pris fra taxien starter fra taxistationen.

 

Tilbage til Poros.dk