Halvøen Peloponnes, som Korinterkanalen i virkeligheden har gjort til en ø, rummer seværdigheder nok til flere ferier, og det er snarere et spørgsmål om at vælge fra end om at finde nok at se på.
Man kan nemt komme til Peloponnes, der er et lille stræde på ca. 350 meter, som adskiller.
Dermed er Poros det perfekte udgangssted for oplevelser, bl.a. på Peloponnes.
Du kan tage Bilfærgen eller en af de små taxi både, når du kommer i land er der flere der udlejer biler, men den billigste er Topcar.

Undervejs vil man bevæge sig gennem alverdens frugt- og grøntplantager og komme tæt på det kendte vindistrikt Nemea.

Epidauros, antik by i Argolis på Peloponnes. Ca. 9 km syd for Epidauros og ca. en times kørsel fra Poros, ligger lægeguden Asklepios' hellige område, som er gennemstrømmet af helbredende kilder. Med kult stedet for lægeguden Asklepions med den hellige slange. Slangen kan den dag i dag ses på lægerecepter.
Udgravninger foregik i slutningen af 1800-t. Der er fundet mange indskrifter, og de udgør den største bevarede samling byggedokumenter fra den antikke verden.
 

Man kom til helligdomsområdet gennem en stor propylon. Templet, der er et af de mindste doriske templer, er bygget af Theodotos 380-375 f.Kr. og udsmykket af bl.a. den attiske billedhugger Timotheos. Kultstatuen af elfenben og guld omtales af Pausanias, der også skriver, at den rigt udsmykkede rundbygning fra ca. 350 f.Kr. var bygget af Polyklet ligesom teatret fra slutningen af 300-t., et af de bedst bevarede græske teatre. I helligdommen fandt årlige fester sted med deltagere fra hele Grækenland. Banketter afholdtes i en firkantet bankethal med spisesale rundt om en firkantet gård fra ca. 300 f.Kr.; senere blev der bygget et romersk odeion i gården. De tilhørende sportslege foregik på stadion. Liggehaller opførtes til de private, som søgte gudens hjælp; et fundament på 70 m × 9,5 m er bevaret.

 

Dette er bare en lille smagsprøve på hvad der kan opleves i dette område. Skiltningen er rimelig, så med et kort kan man også finde alle de spændende ting som findes på denne egn.

 

Det gamle amfiteater i Epidauros kan rumme 14.000 tilskuere, og er et af de mest velbevarede i Grækenland. Der er 55 rækker sæder . Teatret er berømt for sin særdeles gode akustik. Når man står lige i centrum kan alle 14000 tilhørere høre selv den mindste hvisken

 

Som de øvrige græske friluftsteatre er teatret i Epidauros anlagt omkring en cirkelrund plads, orchestra. Over for tilskuerpladserne lå der en bygning, scaena, der fungerede som rekvisitrum og baggrund for skuespillet. Epidaurosteatret er kendt for sin gode akustik. Ifølge den antikke forfatter Vitruvius kunne bronze- eller lervaser i nicher under bænkeraderne fungere som forstærkere, så skuespillerne bedre kunne høres. Vaserne skulle anbringes med bunden i vejret og understøttes af kiler på den side, der vendte mod scenen. Den dag vi  var der, kom der også et Italiensk rejseselskab, her var en god sanger, som stillede sig på midten af scenen, vi sad helt oppe, og kunne konstatere, at der ikke var behov for forstærkning, det havde de gamle Grækere klaret flere tusind år sidden

Herefter kunne turen gå mod Naflion, til Mykene, Byen havde sin storhedstid 1.000 år tidligere, fra 1600 til 1200 f.Kr., og i denne periode var Mykene den stærkeste bystat i Grækenland. Homer omtalte Mykene som "rig i guld" eller "det guldrige", og det var Mykenes konge Agamemnon, der ifølge Iliaden anførte grækerne i felttoget mod Troja.
 

I det arkæologiske område ved Mykene finder vi bl.a. Kongeborgen som ligger omgivet af fæstningsmure og man kommer indenfor fæstningsmuren gennem den flotte, velbevarede løveport. Nedenfor fæstningsanlægget er 2 store flotte kuppelgrave, Klytaimnestras og Aigisthos grave. Særligt Klytaimnestras grav er imponerende. Men den flotteste kuppelgrav er Agamemnons grav, der ligger lidt ned ad landevejen, uden for det arkæologiske område. Graven hedder også Atreus skatkammer, efter Agamemnons far.


Løveporten" er hovedindgangen ind til citadellet i Mykene

Resterne af Mykene finder vi på det nordøstlige Peloponnessos. Byens citadel lå på en lav aflang højderyg som en næsten uindtagelig fæstning. Murene var så tykke og byggestenene så store, at rygterne gik om, at de oprindeligt var bygget af kykloper. Det har nok næppe været tilfældet, men imponerende er de, særligt hovedporten, der kaldes "Løveporten": Den har sit navn efter et relief over porten af to løver der støtter en søjle -- formodentlig våbensegl for kong Atreus, Mykenes mægtigste hersker.
 

Det er dog udenfor citadellet, at vi finder Atreus' skatkammer, det prægtigste monument i Mykene. Det er ikke et skatkammer men en grav, og har måske intet at gøre med kong Atreus. Sådan er der så meget. Det delvist underjordiske hvælvede kammer, der er bygget i snehytte-teknik og når en højde af 13 meter, er ikke desto mindre imponerende og et vidnesbyrd over de gamle mykeneres arkitektoniske talent
Herefter kunne turen gå videre til Korinth, eller til Naflion Men tagen man til Naflion kræver det en overnatning, som så åbner for mange spændende ting, men denne gang tager vi videre til Korinth

 

I enderne findes der broer, som går dybt ned på bunden af kanalen, dette er et syn værd

På midten er der høje broer til både jernbane og motorvej

De gamle grækere trak deres skibe over den smalle landtange fra Korintherbugten til det Saróniske hav, for at undgå den lange vej uden om Peloponnes. I 1881 kom der gang i arbejdet med at grave en kanal, og efter 12 år var kanalen færdigbygget, 6,5 km. lang, 27 m. bred og med op til 90 m. høje vægge.
Det er en fantastisk oplevelse at stå ude på broen og se skibene sejle gennem kanalen.

 

 

Gammel Korinth er en gammel landsby, et område med fine udgravninger af den gamle by med bl.a. et Apollontempel, Peirene fontænen og et arkæologisk museum. Lidt derfra er der et gammelt teater.

 

Da denne tur er beregnet som en endagstur, er det tid, at komme hjem til dejlige Poros.
Vær opmærksom på, at den sidste færge fra Galatas til Poros går ca. kl. 22.00, men kontroller det for en sikkerheds skyld.

Efter en dag med så mange oplevelser plejer vi at slutte på terverna Rota, hvor vi spørger hvad vi skal spise, hvorefter vi bliver anbefalet flere spændende ting, også mad som ikke findes på menukortet

Skulle i vælge at lave en to dages tur er det som tidligere nævnt Nafplion, man bør tage en overnatning i. Byen var oprindeligt Grækenlands første hovedstad, og er i dag en af Europas kønneste byer. Lille, men helt ubeskrivelig i sin charme, ligger den gamle bydel op ad Akronafplion- borgklippens skråning, med den imponerende venezianske borgfæstning Plamídi på toppen. I denne fantastiske by kan livet nydes til fulde. Man kan gå rundt i de smalle gader mellem huse med de fineste arkitektoniske detaljer, eller man kan nyde sin mad på en af havnepromenadens cafeer og restauranter, mens man lader sig imponere af udsigten til Argos bugten og de omkransende Arkadias bjerge samt den venezianske fæstning Burtzi, der ligger på en lille ø i bugten.
Hvis man har lyst til at bade, er der en lille fin strand på bagsiden af klippen, eller ved den dejlige badeby Tolo 12 km. fra Nafplion.
 
Tilbage til Poros.dk
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

Tilbage til Poros.dk