Ca. 14 kilometer mod nordvest fra Galatas ligger den gamle by Troezen, (Trizina)
Troezen var Guden Pelops søn. I Trizina findes ruinerne af Hippolytos tempel,
bygget 300 f.Kr., og en helligdom bygget 200 f.Kr. til Guden Asklepios. Hippolytos
var en gammel Gud i Troezen.
Trizina tilbyder en hel del for den som er interesseret i græsk historie, og dejlig natur.

Trizina

Disse fotos er fra centrum af Trizina
 

 

De 2 tavernaer virker også som turist bureauer, hvis man tager et hvil her, og spørger efter information, vil de være behjælpelige, men der er også forskellig information, både inde og ude
På vejen ses også kirken i Trizina
Skiltningen er rimelig, så med et kort kan man også finde alle de spændende ting som findes på denne egn.
På vej til "Djævlens kløft" passerer man Diateichismas tårn
 
Når man er på tur i det Græske, skal man være opmærksom på, bl.a. slanger, vore græske venner advarer meget mod denne slange, som havde lyst til at erobre tårnet denne dag, så vi måtte vente med at komme i tårnet
 
 
Her er vi ved "Djævlens kløft". Man kan se resterne af vandledningen som gik over den naturlige bro
 
Der er langt ned til bunden under broen
 
 
Vi er nu længere oppe af flodlejet
Frodigheden kender ingen grænser, så bare det er en nydelse at opleve, selv når tørken sætter ind andre stæder.
Her springer nøgen jomfruer ud af klippesprækken
Her kan man kan se resterne af de gamle vandledningen som gav vand til sletten vest for Trizina
Meget vand anvendes også for, at behandle de syge,
og de gamle vandledninger kan stadig ses
 
Asklepions helligedom
Hippolytos tempel
 
Nord for helligdommen findes ruinerne af Episcopikirken
som var katedral for biskoppen i Trizina
 
 
Udsigt over Trizina set fra kloster kirken
 
Denne kloster kirke ligger i bjergene øst for Trizina
 
 
I kirkens indgang ses disse smukke kalkmalerier
 
 
Udsigt over de frodige sletter vest for Trizina
  Tilbage til Poros.dk

TRIZINA

 

14 km nordvest for Poros ligger den meget antikke gamle by Trizina, tidligere kaldt Troizen, der bestod af 2 landsbyer. Hypereia (den høje by) og Antheia (der betyder noget i retning af ”byen der fra bjergskråningen stirrer ud over dalen). Om natten kan man meget tydeligt se lysene fra Poros - og omvendt.

Igennem århundreder er dets navn ændret: Sommetider kaldet Theseis (efter Thesius), sommetider Thesia Trizina. Men andre navne passede også i overensstemmelse med tidens stemning og forståelse, idet Græske navne indikerer karakter og samfundsklasse; nogle af disse andre navne er Oraia, (kongedømmet Oros), Aphrodisias, Saronia, Poseidonia, Apollonias og Antharsis.

Troizen var i mytologien en af Pelops sønner, en halvbror til Pittheus, ”Tidens mest lærte mand”, og som det fortælles har han uddannet Theseus. Troizen var et interessant navn, der var udviklet fra det antikke Græske ”trion hezemenon”: Byen med de 3 modeller, sandsynligvis en reference til dets oprindelige 3 Konger (Sparta havde kun 2): Aetius, Pittheus og Troizen.

Aetius war barnebarn af Poseidon, de 2 andre var sønner af Pelops. Det var Pittheus, som smeltede de 2 byer sammen, da Aetius far var taget væk udstødt af hans søn der havde mere fantasirige ideer, for grundlæggelsen af Halicarnassus - Troizens tvilling by, gennem hvilket den opnåede storby præg og hvorfra Herodotus kom ”historiens fader”.

Poros og Trizina har været forbundet i mere end 2.500 år, at de skulle have været optaget af hinanden er nok ikke overraskende, for de er de eneste byer sammen med Methana af betydning nord for Aderes bjerget.

Strabo (ca. 20 e. Kr.) kaldte Troizen ” en ikke uværdig by”; Plutarch (ca. 140 e. Kr.) ”en lille by”; Eustathius (12. århundrede e. Kr.) ”hæderkronet”

Den tog altid gennem historien forrang for Poros, men i dag er det en landsby af tusind sjæle blandt spredte frugthaver, frugt og blomster gårde, hvis ejere tjener deres levebrød hovedsagelig fra citroner, oliven, nelliker, gladiolus og roser. Det er ejendommeligt og charmerende sted, dets veje og huse er historiens genlyd og dets miljø taler højt om ærefulde fortid.

Rundt omkring i landskabet er der frodigt og frugtbart. Det havde engang et dårligt ry for dampende og dårlig luft og det uvelkomne tilstødende marskland medførte at biskoppen fortrak til Hydra. Men det var et spørgsmål om dræning og landskabspleje, det har nu lykkeligvis løst problemet takket være overrislings kanaler og bevarelse af vand. Troizenerne ignorerede ikke marskens potentiale, i ældre tid såede de kryddernelliker og persille og lod deres heste græsse her. Over byen tårner dets furede bjerg sig gennemskåret af dybe kløfter og skarpe sprækker, enhver af disse medvirker til frodigheden på plateauet nedenunder, det hele står beskyttende for den der vover sig frem fra syd og vest. Hvis du lytter omhyggeligt så kan du sandsynligvis høre en Troizener spørge sig selv, hvordan det kom dertil at hans berømte by var tvunget til andenpladsen af opkomlingen Poros; hvordan blev dets citron dyrkende industri overgået af byen Lemonodassos 5 km fra Galatas?

Thomas Chandler gennemrejste området i 1796 noterende de rige arkæologiske efterladenskaber som var bevaret. Han var ledsaget af en lokal murer, som bragte håndværkerens syn på deres observationer. De kortlagde sammen sådanne steder som Theseus klippen og Apollos Tempel - de ældste i henhold til Pausanias.

Pausanias havde 1.600 år tidligere optalt en halv snes helligdomme; en til hver - Zeus, Artemis, Pittheus, Muserne, Dionysius, Apollo (i virkeligheden 2) Orestes, Hermes og Hippolytos. Herudover beskrev han et helligt område, en søjlegang og et stadium, mange grave og et utal af statuer, monumenter og altre.

Han skrev om Dianas Tempel (Grækernes Artemis) som siges at være rejst af Hippolytos og om efterladenskaber af et teater. Musernes tempel vidner om byens interesse i de 9 kunstner; om historien, fløjtespil, komedie, tragedier, dans, lyre spillet, hellig musik, astronomi og episke digte - selvom de er ændrede fra tid til anden. Senest skrev Pausanias om Phaedras grav, hende hvis glubende seksualitet medførte et stort hus undergang.

Hippolytos gravhøj var ikke anerkendt af de stolte Troizener, for de sagde at han ikke døde som mænd dør, men han blev overført til himlen, hvor han blev stjernebilledet kendt som Charioteer (føreren af en stridsvogn).

Chandler fandt også spor af byens vægge og tårne, et tempel til Venus (hun er identificeret med Aphrodite), sokler fra forskellige statuer og andre kunstgenstande og adskillelige inskriptioner som han offentliggjorde. I de 200 år som er gået siden hans opdagelser, er meget af dette forsvundet - den sørgelige pris for menneskelig konflikt, selvtilfredshed og grådighed.

Lige udenfor byen finder man Djævle Kløften også med betydningsfuld historie og med dyreliv. Det er en gammel vandledning for det vand der fosser ned fra bjergene, selv i sommerens tørke. En bro krydser kløften, hvor det fortælles at Djævelen skulle have forlangt en told fra dem der ville passere. Hans bedrift er vist på en væg tæt ved, hvor hans røde karakterfulde billede er blevet malet. Det er det eneste officielle billede der kan ses i området.

I 1827 efter Frihedskrigen blev Nationalforsamlingen afholdt her for at genoplive den nationale ære. Men det var også et fantasifoster og ganske langsomt vandt Athen politisk, administrativt og religiøst den historiske magt. Athens endelige sejr.

 

TRIZINAS TEMPLER.

 

Historierne om Aegeas, Theseus og Hippolytos siges at komme fra den periode der er kendt af historikere som den tidlige og middel bronzealderkultur på det Græske fastland, 2.100 - 1.600 f. Kr. Dette falder næsten sammen med den Gamle Palads Periode i minoere folkets historie - et gammelt kulturfolk på Kreta - en periode med stabilitet og fremgang i det antikke Grækenland.

Dog var Grækenland på randen af invasion af Indoeuropæerne, hvis østlige sprog og kultur var som en betydningsfuld revolution, hvis indgriben ville ændre Grækenlands historiske udseende.

I henhold til Parians Krønike; Jonerne, på hvis tid nogle af deres helte og deres Æoliske samtidige blev udstødt af Akæerne og Dorerne i 1521 f. Kr.

Folk ønskede at vide - som nu om dage - hvordan de kom til, hvor de var, hvordan deres skikke var udviklet, hvorfor de var anderledes end andre folk og meget mere, svaret herpå blev forklaret med myter. De blev udviklet som forklaringer på fortiden og samtiden, men de blev ustandselig omskrevet som tiden gik og alliancer og skikke blev langsomt, dog sommetider hastigt og brutalt ændret.

Nogle af disse myter formodes at være sket i Troizen og Poros, således kunne man sandsynligvis kalde Troizen for en lille verden i det antikke Grækenlands historie.

Det fortsatte på historiens principper med registrering af de store befolkningers vandringer gennem Europa, Mesopotamien, Anatolien, Palæstina, Ægypten og Libyen. For at beskrive Troizens templer, er man derfor nødt til at gå tilbage gennem historien uanset den nuværende lidenhed af deres efterladenskaber - en historie der er betydningsfuld med et kraftigt liv, stor dybde og mening.

At læse i Pausanians kommer måske som en overraskelse med at de tidligste observationer af minder fra området var Ægyptiske. Men det var helt sikkert tilfældet for han refererer til det tidligst kendte navn for området nemlig Oraia - Oros Kongedømme (det er Horos).

Pausanias skrev at en af helgengravene var blevet viet til Isis, Moderen til Oros, som var viet af Troizens folk til dem selv. Efter mordet på Osiris, der blev herre over underverdenen, fødte hans ægtefælle Isis sønnen Horos, der blev opfostret i Nil deltaets sumpe, Troizen området var en slags kopi af dette. Han voksede op til mandighed og hævnede sin far ved at slå sin onde onkel Set ihjel.

Moderen til Horos var den tredje månegudinde til hvem der blev rejst et alter; hun blev kaldt Themis (gudinde for lov og orden) et af Homers prædikater for en Titaner (menneske der overgår andre i kraft og evner) et forhistorisk Græsk navn. Hun er oftest identificeret med Leto i den Græske mytologi. Horos bliver identificeret som Apollo, hans helligdom blev grundlagt tæt ved stedet for Themis.

Dette var naturligt fordi Apollo oprindelig skulle dominere Troizen. Hans helgengrav siges at være den ældste i området, ja endda i Grækenland. Den blev fremstillet af Hermon en lokal billedhugger, som også havde lavet en anden til Hippolytos. Legenderne beskriver Apollos forhandling med Poseidon om en udveksling af Troizen - Kalavria med Delfi.

På markedspladsen kunne alle se familiernes kendemærker.

Apollos tvilling søster Artemis en månegudinde, der ligesom sin mor også havde sin helligdom med en statue indviet til hendes forsvarsevner af den mægtige Theseus. En anden helligdom til hendes aggressive kræfter, var placeret foran Kongens tredobbelte hvide trone, dette indikerer hendes overhøjhed. Denne var bygget af Hippolytos.

På markedspladsen var der et minde om Kong Pittheus, en helligdom til de Ni Muser, kendt som Mouseion, og et mindre alter viet til dem og Hupnos (Sleep) - en munter samfunds kommentator, Sleep var ikke en ukendt person for dem der prøvede at uddanne sig i kunsterne. (På et andet niveau var Sleep bror til Death sandsynligvis en tilsløret reference til Horus.) Pittheus siges at have undervist i ”Sprogets kunst” i deres tempel.

Der var 3 andre altre på markedspladsen, et til hver for Dionysos, vines skaber, Frihedens sol, for at befri dem fra Perseren Xerxes magt, og til Loven, for stabiliteten den gav til naturen og samfundet.

Samtidig med dette var der et teater, der dramatisk præsenterede historierne bag myterne. Foran Apollos helligdom var Orestes hytte og laurbær buskene.

Dette beskrev en af de største bevægelser, hvis grusomme repertoire i Grækenlands dramaer omkring det gamle Troizen. Orestes, søn af Kong Agamemnon af Mykene - leder for Akæerne i den trojanske krig - var blevet beordret af Apollo til at dræbe sin mor på grund af hendes upålidelighed og det slyngelagtige mord på hendes ægtefælle. Hans rettergang blev holdt hen i denne bygning, hvor han blev renset for beskyldninger af 9 mænd fra Troizen og derfor løsladt.

På markedspladsen var der en kolonnade (søjlegang) hvor alle kunne mødes af sociale eller handelsmæssige grunde, og hvor børnene blev undervist. På Perser krigenes tid blev dette sted brugt som husly og efterfølgende blev et antal statuer rejst for at vise de mere berømte kvinder og børn, som søgte tilflugt der.

Hagia Soteria Kirkens sted markerede grænsen for markedspladsen. Bag dette sted var der et antal vigtige steder: Helligdom for Zeus, som fortælles at være udført af Kong Aetios selv, tæt ved den Gyldne Strøm; og en anden helligdom til Hippolytos opført af Diomedes. Bagved dette sted var det berømte stadium, hvor man kunne iagttage Hippolytos, stedet hvor hans stedmor begærede ham - på Afrodites befaling var der som belønning en fin helligdom der skuede ud over stedet. (Helligdommen for den seende Afrodite).

Troizenerne var så forelsket i Hippolytos, at det siges en statue af Asklepios blev modelleret på baggrund af ham. Der har været en statue af den ranke unge prins og ligeledes et mindesmærke til hans moder, Phaedra. Hans virkelige hus stod engang i området foran kilden viet til Herakles, Tiryns Herre.

Over alt dette var der på Akropolis en helligdom til Athene indeholdende en statue i træ lavet af Kallon fra Aigina. Dens design blev brugt til at slå den berømte mønt under Kejser Commudus (180 - 192 e. Kr.) i Troizen, som kan ses på museerne. For at komme dertil må man klatre forbi Pans helligdom. Det siges at han med en pludselig sindsstemning kunne medføre panik fra tid til anden, selvom antisociale tendenser måske kunne blive tilgivet opfinderen af panfløjten, med hvilken han siges at have konkurreret sin musikalske kunnen med Apollo. Han blev æret i Troizen for at redde byen fra pest som han udryddede.

Langt det mest interessante sted i dag er Asklepions helligdom, der dateres fra det tredje århundrede f. Kr. En meget stor mængde vand blev brugt i behandling af de syge og de gamle ledninger til formålet kan stadig ses. Helligdommen havde adskillige rum, hvor de syge opholdt sig.

Et af dem er især imponerende, som arkitekten dygtigt har bygget med konkave dæk (som buer indad) rundt om rummet (som måske antyder den metode hvorved vand blev ledt over patienterne), men rummet har ingen indgang! Nogle siger at rummet blev brugt til ligkapel og ikke til behandling af de syge. Piletræerne bredte sig hurtigt i antikkens tid, fordi vandet var udbredt i området. De var indviet til vandets gud, Helike, som ligeledes var en måne gudinde. (Dets fem delte blade repræsenterede hendes kreative hånd, ligesom Rheas). Man troede at pile træerne besad magiske kræfter og dens bark blev brugt til fremstilling af medicin, om hvilket det siges at den kunne lindre for gigt. Europa (Europa var i følge den græske mytologi en fønikisk kongedatter) blev voldtaget af Zeus i et pilekrat, måske en antydning af at hendes oprindelse begyndte ved Troizen?

Asklepios var søn af Apollo og Coronis, men han var uønsket af sin mor som henviste ham til bjerget. Apollo fandt ham og sørgede for hans opfostring og opdragelse. Cheiron lærte ham medicinens kunst, hvilket indbefattede mulighed for livets opblomstring. Spartanerne udskar hans ansigt i en pile stamme og kaldte ham Agnitas. Zeus belønnede ham bedre for han satte ham mellem stjernerne hvor han holder hans symbol den helbredende slange.

Nogle folk forbinder de 3 geometriske punkter i Poseidons tempel, Artemis punktet nærved Citron Lundene, og Athene Apatorias tempel på Sphairia sammen. Liniernes sammenløb siges at danne en ligebenet trekant - dennes højde (hvis den forlænges ca. 4 gange dens længde) når direkte til St. Johns Kirke ved Trizina - måske. Sammenfaldet af de 3 hovedpunkter er interessant og må betegnes som antikkens fordybelse i de astronomiske emner. Alt andet lige ikke mindst argumentet fra en ligebenet retvinklet trekant og en (ikke eksisterende) hypotenuse (som kun kan være i en retvinklet) er slet og ret fantasi, især antydningen af at disse punkter blev brugt til navigation af søfolk. Poros Strædet er simpelthen for lavvandet, selvom der gives tilladelse for tilsanding gennem årene. I alle tilfælde behøvede søfolkene så tæt på land sådan vejledning - de ville simpelt hen se sig omkring, ligesom besøgende gør nu om dage, almindeligvis lige før de løber på sandbankerne! Disse forslag gør stadig mindre gavn - understøtter meningerne af mange af nutidens videnskabsmænd om besøgende fra det ydre rum. Sådan særhed giver stor fornøjelse og fornøjelsen bliver større når der vises forbindelse til Cheops Pyramide ved Giza - en værdig myte af Poseidons egen drilagtige natur.

Tilbage til Poros.dk